Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indkøring

Når dit barn har fået plads i Dagplejen er det en god ide at tale med den pågældende dagplejer og afstemme forventninger til dagligdagen og jeres fremtidige samarbejde. Det første Intro-møde har til hensigt at lære hinanden at kende og I kan dele viden og erfaringer om jeres barn med dagplejeren.

Den første tid i dagplejen kalder vi for tilknytningsperioden. Barnet skal lære dagplejeren og de andre børn at kende og finde ro og tryghed i at skulle være i dagpleje frem for at være hjemme med sin familie. Den første uge vil gå med at komme på besøg og langsomt udvide tiden i dagplejen – også uden sin mor eller far. Sidst på ugen er de fleste børn parate til at være i dagplejen ”alene” indtil efter middagsluren. Børn er forskellige og der er derfor mange forskellige forløb. Husk at fortælle dagplejeren, hvordan I oplever jeres barn og forløbet, så I i god tid kan justere forløbet, og det bliver en god oplevelse for alle.

Efter nogle måneder vil der være mulighed for en opfølgning på introsamtalen og opstartsforløbet. Her taler vi om oplevelsen af opstarten og barnets trivsel i dagplejen.