Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sygdom og fravær

Sygdom

Når barnet starter i institution bliver det udsat for mange smittekilder. Samtidig er de yngste børns immunforsvar ikke færdigudviklet. Derfor kan I forvente at jeres barn sandsynligvis bliver syg flere gange i løbet af det første år.
Af hensyn til både det syge barn, de andre børn og personalet kan vi ikke have syge børn i institutionen.
Personalet vurderer om barnet er syg ud fra dets generelle trivsel. Hvis barnet har feber, er mat og uoplagt eller på anden måde virker sløjt, kontakter vi jer. Vurderer personalet at skaden er mere alvorlig og der måske er behov for at tage på skadestuen, bliver I kontaktet med det samme.


Når barnet raskmeldes og kommer i institution igen, forventes det at barnet er feberfri og kan deltage i institutionens daglige rytme. Hvis I er i tvivl om, hvornår jeres barn er klar til at komme tilbage, er I altid velkomne til at ringe og snakke med os. 
Vi giver ikke børnene medicin og smører ej heller for øjenbetændelse eller andet, kun ved dokumenteret livstruende eller kronisk sygdom.
I de tilfælde, hvor der florerer særligt smitsomme sygdomme i institutionen, vil vi via AULA informere jer, så I kan være opmærksomme på eventuelle symptomer hos jeres barn.

Se også Sundhedsstyrelsen - Smitsomme sygdomme


Fravær

Af hensyn til planlagte aktiviteter, ture ud af huset, vikardækning m.m. er det en stor hjælp for personalet, når I husker at melde afbud på AULA eller telefon (pga. ferie, sygdom) og gerne i så god tid som muligt.